Ellelund startede 1969 v/ Mogens og Connie, i 1996 går sønnen John med i firmaet.
I dag ejes firmaet af Lone og John.
Driften på Elleund startede med et væksthus på 1200 M2 + grøntsager på frilandet.
I dag bliver der udelukkende produceret potteplanter, og med omlægning af sidste hus orkideer, bliver der udelukkende satset på orkideer (Phalaeopsis) i 12 cm potter. Der blev startet med orkideer for ca. 17 år siden, det første år med ca. 20.000 stk. I dag produceres der ca. 1 mio stk. pr. år.
Alle småplanter af orkideer er meristemer, hvilket vil sige celledelte kloner, disse bliver lavet på laboratorier i henholdsvis Tyskland, Holland og Belgien.
Fra vi modtager de små planter til de er salgsklare går der ca. 1½ år, hvoraf de ca. 13 mdr. foregår i en temperatur på 27-28 gr. Derefter sættes de på større afstand og de køles ved 19-21 gr. Det er i denne fase de starter blomstring.
Til opvarmning anvendes naturgas ca. 1,8 mio M3 pr. år.
Planterne eksporteres til hele Europa, ca. 50-70% af produktionen er solgt på kontrakter til faste kunder.
Gartneriet Ellelund har 9-11 medarbejder fra småplante-produktionen
til salgsafdelingen. Ellelund har over flere år løbende gennemgået rationalisering
af produktions-apparatet, i form af mobilborde i hele gartneriet, vaskemaskine til
borde, kraner til flytning af borde og robotter der hjælper de ansatte i produktionen.
Gartneriet er opvarmet med naturgas både i form af decentral kraftvarme,
og kondenserende gaskedel, for at optimere og reducere gasforbruget er der installeret
ekstra-isolerende gardiner, dette reducere det 1,9 mill. m3 gas-forbrug, med ca.
25-30%. Hvilket der i stor grad gavner miljøet.
Orkideerne i gartneriet, får i årets mørkeste måneder tilskuds-lys fra
vækstlamper, for at opretholde en daglængde på 13 timer. Vandet der bruges til produktion
af orkideerne, kommer fra gartneriets tage der opsamler regnvand i et stort reservoir,
og dermed minimere belastning af naturens grundvands ressourcer.